Uafhængigt netværk af specialiserede erhvervsadvokater

Tvangsopløsning

Erhvervsstyrelsen kan igangsætte en såkaldt tvangsopløsning af aktieselskaber og anpartsselskaber, hvis disse ikke overholder de krav, der af loven er stillet til dem. I selskabsloven er der angivet en række krav sådanne selskaber skal overholde for retmæssigt at eksistere, herunder krav til revision, bestyrelse og indsendelse af regnskab.

Overholder et selskab ikke loven – ved fx ikke at have en revisor tilknyttet, ved ikke at have en tilpas stor bestyrelse, hvis en for stor del af kapitalen er tabt eller lignende – kan Erhvervsstyrelsen anmode Skifteretten om en tvangsopløsning. Herefter vil Skifteretten tage stilling til, om den eneste mulighed reelt er en tvangsopløsning, og i givet fald hvad der herefter skal ske.

Møde med virksomhedens direktør

Når Skifteretten modtager en anmodning om tvangsopløsning af et selskab, søger denne at arrangere et møde med selskabets direktør eller et andet bestyrelsesmedlem – eventuelt selskabets revisor, hvis ingen andre er tilgængelige. Under dette måde skal deltageren redegøre for selskabets drift og nuværende situation – med andre ord forsvare det mod den mulige tvangsopløsning. Er dette møde ikke overbevisende, har Skifteretten herefter flere muligheder for at gå videre med tvangsopløsningen.

Et selskab kan også blive tvangsopløst uden det indledende møde, om end det er forbeholdt grelle tilfælde.

Lykkes det for deltageren i mødet at overbevise Skifteretten om, at selskabet kan eksistere, vil en genetablering blive stablet på benene i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.

Egentlig konkursbehandling og likvidation er de to oftest benyttede metoder til tvangsopløsning. Under en konkursbehandling vil en kurator, typisk en advokat, søge at afvikle selskabet, at sælge aktiver og at betale kreditorerne i det omfang muligt. Er selskabet solvent, vil en likvidation i stedet for være vejen frem. Med en likvidation sælges alle aktiver fra af en likvidator, også typisk en advokat, hvorefter alle gældsposter udredes. Efter dette vil et eventuelt overskud blive betalt til selskabets aktionærer.

Det er også muligt blot formløst at tvangsopløse et selskab. En sådan tvangsopløsning er dog kun en mulighed i det tilfælde, at selskabet ikke ejer aktiver af betydning. Et nyt ApS, der blot har eksisteret i et par måneder, men ikke overholder de mest vitale dele af lovgivningen, vil typisk blive tvangsopløst formløst.

Ny ledelse under tvangsopløsning

Under selve tvangsopløsningen er det normalt, at Skifteretten indsætter en ny ledelse bestående af advokater og revisorer til at forestå afviklingen. Disse sørger for at frasælge aktiver, dække gældsposter og udbetale overskud i det omfang muligt, alt efter om afviklingen foretages som en konkursbehandling, en likvidation eller en tredje mulighed.

Selve udgiften til en eventuel tvangsopløsning af et selskab vil blive dækket som noget af det første af selskabets tilbageværende midler efter konkursordenen. Efter denne går udgifter ved afvikling, gæld og lønningsposter forud for eventuelle kreditorer.

Få rådgivning om tvangsopløsning

Oplysningerne du finder her er generelle. Det er ikke sikkert, at de passer i din konkrete situation. Vi anbefaler at I, forinden en vigtig beslutning, søger rådgivning hos en advokat eller en anden professionel rådgiver.

Bliv kontaktet angående tvangsopløsning