Uafhængigt netværk af specialiserede erhvervsadvokater

Ejeraftale og interessentskabskontrakt

En ejeraftale og en interessentskabskontrakt er begge aftaler, som regulerer forholdet mellem ejerne af en virksomhed. Betegnelsen “ejeraftale” anvendes i forbindelse med selskaber (fx ApS og A/S), hvor det tidligere blev kaldt en anpartshaveroverenskomst eller en aktionæroverenskomst, men for ejere af et interessentskab betegnes det som en “interessentskabskontrakt” eller en “I/S-kontrakt”.

Som ejere af en virksomhed har I, i stor udstrækning, frihed til at aftale “spillereglerne” som skal gælde mellem jer. Der er derfor typisk ikke større forskel på indholdet af en ejeraftale og en interessentskabskontrakt, og størstedelen at nedenstående råd kan derfor anvendes i begge tilfælde.

Hvorfor indgå en ejeraftale?

For enhver virksomhed med flere ejere bør det altid sikres, at der er klarhed om hvad det gælder for ejerne og deres samarbejde: Hvilke forventninger har i til hinandens arbejdsindsats og løbende forpligtelser? Hvornår skal der udbetales udbyttes? Hvordan skal uenigheder håndteres? Kan I til enhver tid sælge jeres ejerandele til en 3. part?

Uden en fælles forståelse og en aftale om de indbyrdes “spilleregler” fra starten af, er I overladt til selv at måtte prøve at løse eventuelle uoverensstemmelser når de måtte opstå. I en situationen med uenighed, kan det, af sagens natur, være meget svært at opnå enighed om løsninger, og i kan ende i en fastlåst situation til gene for alle parter og virksomheden. Selskabsloven og selskabets vedtægter regulerer, som udgangspunkt, kun forholdet mellem selskabet og dets ejere, og dette er sjældent tilstrækkeligt.

Når partnere i en virksomhed har forskellige forventninger og forståelser af samarbejdet, kan det resultere i konflikter. I bør derfor altid forsøge at afstemme jeres forventninger til hinanden, inden stiftelsen af en virksomhed, og en ejeraftale eller interessentskabskontrakt kan være et godt værktøj hertil. Ejeraftalen er således både forebyggende for konflikter, men er samtidig også det værktøj, der anvendes til løsning af konflikter.

Typisk indhold af en ejeraftale

En ejeraftale eller insteressentskabskontrakt kan typisk indeholde:

  • Indskud af kapital
    En ejeraftale bør fastlægge hvor meget kapital ejerne skal indskyde ved stiftelsen, samt om de er forpligtet til at indskyde eller låne virksomheden yderligere kapital, eller stille sikkerhed for virksomhedens gæld, og under hvilke omstændigheder.
  • Disponering af overskud
    I bør beslutte, i hvor høj grad der skal akkumuleres kapital i virksomheden, og hvornår der skal udbetales udbytte eller vederlag, samt hvor stor en andel af overskuddet det må udbetales som udbytte.
    Når ikke andet er aftalt, kræver det et stemmeflertal at udbetale udbytte. En ejer med en ejerandel på 50%, eller mere, kan således tidsubegrænset afholde selskabet for at udbetale udbytte, mens en ejer ejerandel på mere end 50% kan udbetale udbytte i uhensigtsmæssige situationer.
  • Ledelse og beslutninger
    Hvis der ikke er aftalt andet kan de fleste beslutninger træffes med et simpelt stemmeflertal. Hvis en part ejer mere end 50% af stemmerne, kan han enerådigt træffe alle beslutninger.
    Med afsæt i jeres ejerfordeling bør I fastlægge, hvordan I ønsker at beslutninger kan træffes, og hvordan der vælges en direktion og evt. bestyrelse. Det aftales ofte, at særlige beslutninger kræver et højere stemmeflertal end hvad selskabsloven foreskriver. Det kunne fx være beslutninger omkring køb af vare over en fastlagt beløbsgrænse, udlån og udbetalinger at virksomhedens aktiver osv.
    For selskaber bør alle justeringer af hvordan beslutninger træffes på generalforsamlingen og i bestyrelsen indskrives i selskabets vedtægter, mens det kun er muligt, at indfører særlige begrænsninger i tegningsretten i ejeraftalen, som fx beløbsgrænser ved indkøb. For interessentskaber indskrives alt i interessentskabskontrakten.
  • Arbejdsforpligtigelser
    Det bør defineres hvilke arbejdsforpligtelser de enkelte ejere har overfor virksomheden. Dette kan bl.a. fastlægges ved at definere forskellige ansvarsområde eller ved at fastlægge omfanget det arbejdsindsatsen.
  • Indskrænkninger af salg
    Selskabsloven sætter ingen begrænsninger for salg af kapitalanparter. Hvis ikke andet er aftalt kan enhver ejer, til enhver tid, sælger sin ejerandel til en 3. part. De færreste virksomhedsejere er imidlertid interesserede i, at få udskiftet en medejer med en ny ukendt part uden nogen form for indflydelse.
    I en ejeraftale kan der opsættes begrænsninger for hvordan ejerandele kan sælges. For et selskab, kan det dog oftest anbefales at indarbejde dette i selskabets vedtægter.
    • Krav om samtykke
      I en ejeraftale eller interessentskabskontrakt kan der opsættes krav om, at der skal være samtykke fra de andre ejere, før det er muligt at sælger sine ejerandel. De fleste vil dog anse dette som en for ufleksibel løsning.
    • Forkøbsret
      Som alternativ til “krav om samtykke” kan der i ejeraftalen fastlægges, at hvis en ejer vil sælger sine ejerandel, så skal de andre ejere have forkøbsret. De andre ejere får altså mulighed for at købe ejerandelene i stedet for den pågældende tredjepart, til den tilbudte pris eller en pris udregnet på baggrund af en model opsat i ejeraftalen.
    • Medsalgsret
      En medsalgsret anvendes oftest i ejeraftaler for at beskytte en minoritetsejer mod at få en ny majoritetsejer. Skrives en medsalgsret ind i ejeraftalen skal minoritetsejeren således fremlægges en mulighed for at sælge sine ejerandele, oftest til samme vilkår som majoritetsejeren, hvis majoritetsejeren ønsker at sælge sine ejerandele.
  • Medsalgspligt
    I modsætning til en medsalgsret, kan en medsalgspligt anvendes i en ejeraftale til fordel for majoritetsejeren, således at hvis denne ønsker at sælge sine ejerandel, så er de andre ejere forpligtede til også at sælge deres ejerandele på tilsvarende vilkår. En køber er oftest kun interesseret i at købe en majoritetsejers andel, hvis det er i forbindelse med køb af hele virksomheden.
  • Konkurrenceklausul og kundeklausul
    Når man driver en virksomhed i fællesskab er det almindeligt at forbyde ejerne i at drive anden konkurrerende virksomhed. Det er i den sammenhæng væsentligt konkret at beskrive, hvad der anses som værende en konkurrerende virksomhed, og hvor lang tid konkurrenceklausulen skal være gældende efter en udtræden af virksomheden. For at sikre at konkurrenceklausulen overholdes bør der aftales en bod i tilfælde af overtrædelse.
    Som alternativ eller som tillæg til en konkurrenceklausulen kan det overvejes at indskrive en kundeklausul i ejeraftalen, som sikrer at en udtræden part, i en aftalt tidsperiode, ikke retter henvendelse til virksomhedens kunder.
  • Tavshedspligt og oplysningspligt
    En ejeraftale kan indeholde bestemmelser, som forpligtiger ejerne til ikke at videregive særlige oplysninger, omkring virksomheden eller samarbejdet, til tredjepart. Omvendt kan der indskrives en oplysningspligt, som sikrer at ejerne oplyser hinanden om forhold, som måtte være relevant for virksomheden eller for deres samarbejde.
  • Misligholdelse
    Det bør klart defineres, hvad der skal ske ved misligholdelse af ejeraftalen. Uden en sådan bestemmelse er en ejeraftale, eller interessentskabskontrakt, meget lidt operativ. I ejeraftalen bør der bl.a. angives hvordan en misligholdelse påråbes, om dette skal varsles og om/hvordan der skal forsøges at nå til enighed. En ejeraftale bør dertil angive, hvordan det afgøres om der har været misligholdelse, og hvad konsekvensen af en misligholdelse skal være.
  • Uoverensstemmelse
    En ejeraftale bør beskrive, hvad der skal ske, hvis der opstår uoverensstemmelser mellem ejerne af virksomheden (uden der er tale om misligholdelse), og ejerne ikke kan nå til enighed om fx samarbejdet eller virksomhedens fremtid.
  • Dødsfald og umyndiggørelse
    Det bør angives hvad der skal ske, hvis en ejer dør, kommer under konkurs eller på anden vis umyndiggøres. Det er oftest svært at finde en løsning når først en sådan uheldig situationen er opstået.

Ovenstående er blot et eksempel på hvad en ejeraftale eller interessentskabskontrakt typisk indeholder. Du bør rådføre dig hos en advokat for vurdering af jeres konkrete situation.

Ejeraftalen er ikke bindende for selskabet

Ejeraftaler rummer ofte særaftaler, som ikke er nedskrevet i selskabets vedtægter. Med den nye selskabslov er ejeraftalen ikke længere bindende for selskabet, men alene bindende for ejerne af selskabet. Ejerne kan dog stadig, ved brud på en ejeraftale gøre forskellige aftalte sanktioner gældende.

Det anbefales at udarbejde vedtægter og ejeraftale samtidig og i samarbejde med en professionel rådgiver.

Få rådgivning om ejeraftale og interessentskabskontrakt

Ovenstående informationer er af almen karakter, og vi kan ikke sikre, at de er anvendelige i den givne sag. Det anbefales at du, forinden en beslutning, rådfører dig med en juridisk rådgiver.

Bliv kontaktet angående ejeraftale og interessentskabskontrakt